De tre dødssynder du ikke må begå på jeres interne møder

- Nanna Manbjerg Rasmussen


Afdelingsmødet er endnu engang forsinket fordi Poul fra Regnskabsafdelingen, skal nå at have tanket kaffe og svaret på mails inden I kan starte. Efter få minutter bliver I afbrudt fordi din kollegas telefon ringer, og hun forlader lokalet for at snakke. Lyder situationen bekendt?

Møder der ikke starter til tiden eller bliver afbrudt, er mere uproduktive og det sker desværre rigtig ofte - særligt på de interne møder.

 

Dårlig opførsel på interne møder

Vi opfører os dårligt på møder, og alt for ofte er det vores kære kolleger det går ud over. Fire ud af ti danske ledere siger, at de ofte eller hele tiden oplever, at deltagere kommer for sent til interne møder. Det betyder, at mødet trækker ud og andre arbejdsopgaver skubbes. 

Men det er ikke kun kolleger, der kommer for sent, der ødelægger den gode mødekultur. Der er også store problemer med deltagere, der svarer på telefonopkalde, e-mails og sms’er under mødet. Og indimellem sker det endda, at mødedeltagere bliver væk fra mødet uden at melde afbud.

 

De tre dødssynder

Den dårlige opførsel er blevet karakteristisk for interne møder, og dine kolleger er sikkert lige så trætte af jeres dårlige mødekultur, som du er. 3 ud af 4 ledere mener for eksempel, at det er helt uacceptabelt at komme for sent til et møde. 

På en top tre over den mest uacceptable adfærd er:

  1. at udeblive uden afbud

  2. at komme for sent

  3. at svare på e-mails eller sms’er under mødet 

 

 

Tendensen er værst i større virksomheder og den private sektor 

Den dårlige mødekultur er til stede i alle brancher, men der er stor forskel på, om du befinder dig i en privat virksomhed eller på en kommunal arbejdsplads. Den interne mødekultur er generelt dårligere i den private sektor og i større virksomheder.

Det er desuden interessant at bemærke, at jo oftere dine kolleger opfører sig dårligt på møderne, jo mere vænner du dig til det, og accepterer det.

 

Bedre møder

Vil I indføre en bedre mødekultur, er det en god idé at udforme et regelsæt for, hvad der er acceptabelt på netop jeres møder. Bliv enige om, at I fremover vil starte alle møder til tiden eller, at telefoner skal blive i lommen. Venter du et vigtigt opkald, kan du oplyse de andre deltagere om det allerede inden I går i gang.

 

Vil du have holde bedre og mere produktive møder? Tag et kig i vores arkiv og find gode råd til, hvordan du holder effektive møder.