Integrationer og hacks

Assistant henter selv alle mødeinformationer i din kalender. Det sker helt automatisk, uanset om du tilslutter Outlook som en del af Office 365 eller iOS Local Calendar.

Prøv også Assistant Hacks! Med simpel opsætning kan du forbinde Assistant med Slack og Microsoft Teams, så du altid har de færdige mødereferater lige ved hånden.

Office 365

Office 365

Assistant og Outlook i Office 365 er det perfekte match. Kombinationen af de to giver optimale betingelser for bedre møder. 

Du opretter dine mødeaftaler i din Outlook kalender, som du plejer. Assistant henter automatisk oplysninger om start- og sluttidspunkt, sted og mødedeltagere.

Er der bilag tilknyttet, kan du også se dem i Assistant.

Du behøver ikke bekymre dig om ændringer eller bilag uploadet i sidste øjeblik, for Assistant synkroniserer konstant med kalenderen. Derfor har du en ajourført mødeliste, uanset hvor og hvornår du tilgår Assistant. 

Høj datasikkerhed

Integrationen af Office 365 bygger på den enkelte brugers mailkonto i Outlook. Hvis din bruger slettes i Office 365, vil din adgang til Assistant også blive annulleret.

Det sikrer høj IT-sikkerhed og beskyttelse af data.

Microsoft To-Do

Microsoft To-Do

Som Office 365-bruger har du adgang til Microsoft To-Do, der giver dig overblik over dine opgaver. 

Assistant er automatisk forbundet med To-Do, så du er fri for at tilføje din opgave i To-Do manuelt.

Når du opretter en opgave i Assistant, kan du med det samme se opgaven i To-Do.

Opgavenoter og deadlines fra Assistant bliver også automatisk registreret.

Hold styr på dine opgaver

Med kombinationen af Assistant og To-do slipper du for at holde styr på håndholdte noter. Du slipper også for at notere opgaver og strege ud på post-its eller lange lister.

Med den konstante synkronisering er din opgaveliste altid opdateret. På den måde ved du altid, hvornår og hvordan du skal løse opgaven.

Outlook Tasks

Outlook Tasks

Som bruger i Office 365 har du adgang til værktøjet Outlook Tasks, som automatisk henter dine opgaver fra Assistant. 

Hvis du eksempelvis får tildelt opgaven at kontakte en leverandør senest mandag, vil det fremgå på din opgaveliste i Tasks.

Fra Tasks kan du nemt klikke dig tilbage til Assistant og se alle mødedetaljerne.

Har du brug for at høre opgavens præcise ordlyd, kan du afspille den ved at klikke Play på opgaven. 

Genopfrisk opgavedetaljer

Med Tasks og Assistant er du altid up to date med dine opgaver, og du kan nemt og hurtigt genopfriske kontekst og opgavedetaljer.

iOS Local Calendar

iOS Local Calendar

Assistant giver bedre møder for alle. Også dig, der ikke bruger Office 365.

Derfor kan du forbinde Assistant med iOS Local Calendar på din iPhone.

Appen henter dine møder fra kalenderen og opdaterer din mødeliste med alle informationer om tid, sted og mødedeltagere.

Andre online kalendre

Bruger du Google Calendar eller andre online kalenderløsninger? Hvis du allerede har synkroniseret dem med iOS Local Calendar på din iPhone, er du klar til at bruge Assistant.

Hvis ikke, kan du forbinde din foretrukne online kalender med din iPhone med få klik. Læs hvordan her

Slack

Slack

Vi elsker Slack! Derfor kan du få sendt referatet fra Assistant direkte i Slack.

Hvis din arbejdsplads har en Slack-konto, kan du tilføje appen 'Email' til Slack. Appen gør det muligt at modtage mails i en bestemt Slack-kanal.

Når du har hentet appen til Slack, kan du tilføje Slack-mailkontoen som deltager på dit møde - præcis som du gør med dine kolleger.

Når mødet er slut sender Assistant et link til referatet direkte til jeres kanal på Slack. På den måde er du sikker på, at alle ser referatet og kan kommentere det på Slack.

Guide

Se tutorialvideoen her 

Microsoft Teams

Microsoft Teams

Bruger I Microsoft Teams? Assistant sender referatet direkte til jer i gruppechatten.

Du skal blot tilføje Team-mailen som en mødedeltager på mødet. 

Assistant sender et link til mødereferatet til jer i Teams. 

 

Søg tilbage i tidligere møder

Når I får referatet sendt til Teams, er det nemt at finde tilbage til tidligere møder. Har du fx brug for en detalje fra sidste månedsmøde, kan du nemt finde referatet i Teams.

Se tutorialvideoen her