Sommer-release med nyt til mailnotifikationer

- Mette Zacho

Vi håber I nyder sommerferien og får ladet batterierne op. Vi i First Agenda er endnu ikke gået i 'feriemode' og har lavet en sommer-release, der indeholder et par opdateringer i forbindelse med udsendelse af mailnotifikationer. Læs mere nedenfor.

 

Tydeligere visning af kommentar ved frigivelse af dagsordner og referater

Mange af jer har ønsket en tydeligere visning af de kommentarer, der kan tilføjes i mailnotifikationerne ved frigivelse af dagsordner og referater. Vi har derfor lavet en ændring, så kommentarer fremadrettet bliver vist i fed tekst. Se eksemplet nedenfor:

Modtag mailnotifikationer på møder fra øvrige udvalg

Vi har fået henvendelser fra brugere, der ønsker at modtage en mail-notifikation, når der bliver frigivet møder i udvalg, som de ikke selv er medlem af. Det er nu muligt med en ny indstilling, der sættes for den enkelte bruger. 

Indstillingen sættes i en web-versionen af First Agenda. Efter login, klikker du på dit brugernavn øverst på siden og scroller ned til "Notifikationer". Her aktiverer du 'slideren' ud for "Modtag e-mail ved nye dagsordner i "Øvrige udvalg". Indstillingen gemmes automatisk.

Referat-mail udsendes ved manuelt oprettede møder

Brugere, i de organisationer som benytter referat-funktionen i First Agenda, modtager allerede i dag en referat-mail, når der bliver frigivet et samlet referat i First Agenda.

Men hvis din organisation benytter en anden måde at lave referater på, så har brugerne ikke tidligere modtaget en referat-mail. Dette har vi nu ændret på, således at du som dagsordensamler kan vælge at sende en referat-mail til brugerne, hvis der laves ændringer i et møde efter mødets sluttidspunkt. 

Eksempel:

Et møde i Bestyrelsen afholdes fra kl. 10-12. Dagsordensamleren tilpasser de seneste ændringer og frigiver mødet klokken 9. Mødedeltagerne modtager en mail, om at en dagsorden til Bestyrelsen er klar til læsning i First Agenda.

Kl. 13 tilføjer dagsordensamleren et referat til mødet - enten i form af et nyt punkt, et bilag eller blot ved at tilføje en referattekst til et eksisterende punkt. Efterfølgende frigiver hun mødet. Mødedeltagerne modtager nu en referat-mail om at referatet til Bestyrelsen er klar til læsning.

NB: Funktionen er en indstilling, der skal aktiveres for din organisation. Ønsker du at få funktionen aktiveret, kan du kontakte os på support@firstagenda.com

De bedste hilsner
First Agenda teamet

Tilmeld dig nyhedsbrevet