Ny mappestruktur til Øvrigt materiale

- Mette Zacho

Ny mappestruktur giver udvalgsmedlemmerne et bedre overblik, så de lettere kan finde rundt i de dokumenter, der ligger under "Øvrigt materiale".

 

FÅ STYR PÅ DOKUMENTERNE UNDER "ØVRIGT MATERIALE"

Mange af jer er glade for at anvende funktionen "Øvrigt materiale", fordi I her kan placere materiale, som ikke er specifikt for et enkelt møde, men som er relevant for hele udvalget. Det kunne f.eks. være en telefonliste på udvalgsmedlemmerne, budgetpapirer, vedtægter, forretningsordner osv.
Da mængden af uploadede dokumeneter i "Øvrigt materiale" er vokset, har I naturligt nok behov for at kunne sortere indholdet. 

Med udgangspunkt i de idéer, vi har fået fra jer, har vi derfor forbedret "Øvrigt materiale" og lavet en mappestruktur, hvor I som dagsordensamler kan uploade og fordele dokumenter i navngivnefoldere inden for jeres udvalg. Herved kan udvalgsmedlemmerne langt hurtigere få overblik og finde lige præcist det dokument, de står og mangler.

Se hvordan du uploader dokumenter og opretter mapper til "Øvrigt materiale"

 

NY VISNING AF ØVRIGT MATERIALE PÅ IPAD

Visningen af "Øvrigt materiale" er også en smule anderledes for mødedeltagerne, alt efter om de anvender web-versionen af First Agenda eller tilgår møderne via vores iPad app.

Vær blandt andet opmærksom på, at placeringen af "Øvrigt materiale" i app'en ikke længere er i venstremenuen, men nu bliver vist i et selvstændigt "overlay", som kommer frem, når du klikker på det lille papir-ikon øverst til højre.

Se hvordan Øvrigt materiale vises for mødedeltagerne her

 

VIL DU HAVE DEN NYE FOLDERSTRUKTUR MED DET SAMME? 

Vi aktiverer den nye folderstruktur på din organisation fredag den 15. december. Hvis du allerede vil have den slået til nu, så kontakt support@firstagenda.com

Tilmeld dig nyhedsbrevet