Nye mødeskabeloner til dig

- Mette Zacho

Når du opretter møder i Prepare, så har det indtil nu kun været muligt at lave en kopi af et møde inden for samme udvalg. Samtidigt kunne du udelukkende kopiere mødepunkter uden indhold. Det betød, at du som dagsordensamler efterfølgende skulle bruge ekstra tid på at uploade eller indtaste det samme mødeindhold gang på gang. 

Det har vi nu ændret på, så du sparer tid ved oprettelse af møder. Se her hvordan:

VÆLG MØDESKABELON FRA ET ANDET UDVALG

Har du ønsker at kopiere en dagsorden fra et andet udvalg, kan du gøre det ved at benytte funktionen "Vælg skabelon fra andet udvalg":

  • klik på "opret nyt møde"
  • vælg det udvalg, som mødet skal oprettes i
  • klik på "Benyt skabelon fra andet udvalg" for at oprette kopien fra et andet udvalg
  • vælg mødedato
  • udfyld de resterende felter og gem

VÆLG MØDESKABELON MED INDHOLD

Ønsker du at medtage alle dokumenter (sagsfremstilling og bilag) fra en anden dagsorden, skal du krydse af ud for: "Mødeskabelon med indhold". 

Du kan både medtages indhold fra tidligere møder i det samme udvalg og fra andre udvalg.

 

AKTIVERING AF DE NYE MØDESKABELONER

De nye mødeskabeloner er som udgangspunkt deaktiveret. For at aktivere dem skal du aktivere funktionerne under menuen "Indstillinger". Disse indstillinger kan kun aktiveres af en administrator:

Klik på "Indstillinger" i venstremenuen og scroll ned til "Dagsordensamler" og aktiver:

  • Tillad at kopiere mødeskabeloner fra andre udvalg
  • Tillad at kopiere mødeskabelon med indhold

Husk at gemme!

NB: Husk at du kun kan anvende mødeskabeloner fra møder som er frigivet og fra de udvalg, hvor du er dagsordensamler.

Se hvordan du opretter en kopi af et møde i denne artikel: 
Mødeskabelon - hvordan laver jeg en kopi af et tidligere møde?

 

De bedste hilsner
FirstAgenda teamet

Tilmeld dig nyhedsbrevet