Ny funktion "ekstra mødedeltager"

- Mette Zacho

Vi er glade for at kunne introducere vores nye funktion, "Ekstra mødedeltager". Som dagsordensamler har du nu mulighed for at give en bruger adgang til ét bestemt møde - uden at brugeren er medlem af udvalget. Med den nye funktion følger også et komplet overblik over, hvem der deltager på mødet. Læs mere nedenfor.

En "ekstra mødedeltager" fungerer på samme måde som et almindeligt udvalgsmedlem. Det vil sige, at den ekstra deltager kan se lukket materiale på mødet, oprette noter, markeringer og dele kommentarer på samme måde som de almindelige udvalgsmedlemmer. De øvrige møder i udvalget kan den ekstra deltager også se - men kun de åbne punkter og kun hvis du har givet brugeren rettighed til at må se andre udvalg.

 

Den nye funktion vil blive aktiveret på alle organisationer omkring den 1. oktober.
Ønsker du at få funktionen aktiveret allerede nu, så send en mail til support@firstagenda.com 

Se hvordan du tilføjer en ekstra mødedeltager

 

LISTE OVER HVEM DER DELTAGER PÅ MØDET

Når du klikker på linket "Mødedeltagere" vil du altid få en komplet liste over mødets deltagere. Hvis du tilføjer en ekstra deltager til mødet, så vil brugeren med det samme fremgå af mødelisten.

De bedste hilsner
FirstAgenda-teamet

Tilmeld dig nyhedsbrevet