Finindstil dine mailnotifikationer

- Mette Zacho

Efter mange opfordringer har vi ændret mail-indstillinger i FirstAgenda. Du har nu mulighed for helt selv bestemme, hvilke udvalg du vil holde dig orienteret indenfor.

Hvor finder jeg mail-indstillingerne?

Gå til din brugerprofil i web-versionen af FirstAgenda og scroll ned ad siden, indtil du kommer til Notifikationer. Klik på Rediger og tilmeld dig de ønskede notifikationer.

Du kan vælge at tilmelde dig 3 typer af mail-notifikationer:

  • Nye og ændrede dagsordener: en ny dagsorden eller et referat ligger klar til dig i FirstAgenda
  • Deling af kommentarer: en anden mødedeltager har delt en notifikation med dig
  • Dagsordener klar til frigivelse: en dagsorden eller et referat er færdigbehandlet og klar til frigivelse (relevant for dagsordensamlere)

I modsætning til tidligere kan du tilmelde dig notifikationer på specifikke udvalg og ikke som før: enten modtage notifikationer på ALLE udvalg eller på ingen udvalg.

Vigtige ændringer

  • dagsordensamler kan ikke længere ændre indstillinger for notifikation på brugerne. Det skal brugerne selv gøre på deres profilside (klik på dit profilbillede i øverste højre hjørne)
  • hvis brugeren har adgang til at se "andre udvalg", kan brugeren tilmelde sig notifikationer på samtlige åbne udvalg i organisationen. Hvis brugeren ikke har adgang til at se ”andre udvalg”, vil det kun være muligt at indstille notifikationer på de udvalg brugeren er medlem af
  • når en bruger tilføjes et nyt udvalg, vil brugeren automatisk få sat flueben i kolonnen ”Nye og ændrede dagsordner” og ”Deling af kommentarer”
  • "Dagsordener klar til frigivelse" er kun mulig at tilmelde sig, hvis man er dagsordensamler

Der er rod i mine tidligere notifikations-indstillinger!

Vi har gjort vores bedste for at overføre dine tidligere indstillinger. Skulle det alligvel været gået galt, så bær venligst over med os. Du kan hurtigt rette op på miseren ved at gå ind på din profilside og tilmelde dig de notifikationer, du har behov for.Giv lyd, hvis der er noget der ikke opfører sig som forventet. 

De bedste hilsner
FirstAgenda-teamet 

Tilmeld dig nyhedsbrevet