Drukner du i møder?

- Nanna Manbjerg Rasmussen

I gennemsnit bruger danske ledere 10 timer om ugen på møder, hvilket svarer til 12,5 arbejdsuger om året. Det fremgår af en ny undersøgelse lavet af Lederne. Dertil kan du lægge den tid der bruges på forberedelse og efterbehandling af møder – i gennemsnit mere end 7 timer om ugen. 

 

Ryd op i din mødekalender 

Der er masser af tid at spare, hvis du begynder at sortere i de mødeindkaldelser, du modtager og sender. Ofte er møder nemlig præget af, at der sidder for mange mennesker omkring bordet. Er der for mange deltagere til mødet, risikerer du to ting: 

  • At mødet trækker ud, fordi alle skal høres
  • At mødedeltagerne føler sig overflødige  

Vidste du, at en dårlig intern mødekultur er mere accepteret i større virksomheder?

 

Identificer målet med mødet 

For at undgå ovenstående er det vigtigt, at du inden mødet stiller dig selv spørgsmålet: Hvad vil jeg opnå med mødet? På den måde bliver det nemmere for dig at vælge, hvem der er nødvendige deltagere til mødet. På samme måde kan du gøre, når du selv bliver indkaldt til et møde. Identificer om der er et konkret mål med din deltagelse. Har du et input til mødet, kan du gå til mødeafholderen før mødet og videregive beskeden. Så slipper du for, at sidde med til mødet for at viderebringe en kort besked, og føle dig overflødig resten af tiden. 

 

Profit 

Der er masser af tid at spare, hvis du skærer ned i mødetiden. Hvis du sparer to timers møde om ugen, svarer det til, at du hvert år kan fjerne 2,5 ugers ren mødetid. Desuden kan du skære den tid fra, du ville have brugt på mødeforberedelse og efterbehandling. 

New Call-to-action

*Tallene er udregnet på baggrund af en normal arbejdsuge på 37 timer og et år med 47 arbejdsuger og fem ugers ferie 

Kilde: Undersøgelsen ”Møder og mødekultur” er foretaget af den danske interesseorganisation Lederne blandt 2.189 ledere i den kommunale og private sektor. Undersøgelsen er offentliggjort i oktober 2015.