Fire ting du kan lære af møder i udlandet

- Nanna Manbjerg Rasmussen

I sidste uge guidede vi til do’s and dont’s, når du er til møde i udlandet. I denne uge kigger vi nærmere på de processer, der knytter sig til arbejdsgange og mødeafholdelse – og der er masser af ting at lære fra vores udenlandske kolleger.

 

Mindre snak

I Danmark er vi glade for at snakke om tingene. Vi skal helst nå til enighed sammen med vores kolleger, så vi alle kan gå fra mødet med en følelse af at være vindere. I USA og England er det mere udbredt at klare en svær beslutning med en afstemning. Hurtigt og kontant. Med en mødekultur hvor snakken tit fylder for meget, kunne det måske være en fordel indimellem at tage ved lære af den engelske og amerikanske tilgang.

 

 

Korte arbejdsdage

Vi arbejder meget, hvis vi selv skal sige det. Men i forhold til mange af vores udenlandske kolleger, har vi danskere lidt af en loppetjans. Selvom der sidder danskere med arbejdsuger langt over de almindelige 37 timer, findes der også mange, der har kortere arbejdsdage. En undersøgelse lavet af OECD viser faktisk, at Danmark er på top fem over de lande, hvor der arbejdes færrest timer.

I Danmark arbejdes der i gennemsnit 27,62 timer om ugen. Vi er kun overgået af Norge og Holland, der deler andenpladsen med 27,40 timer om ugen og tyskerne, som indtager førstepladsen med en gennemsnitlig arbejdsuge på 26,37 timer. 

Svenskerne placerer sig i toppen af de skandinaviske lande med 30,94 timer om ugen, men deres forsøg med kortere arbejdsuger, kan måske få dem til at klatre ned af listen. 

I den anden ende af skalaen ligger Mexico, hvor befolkningen i gennemsnit arbejder 42,3 timer om ugen. Amerikanerne ligger sig lunt i midten med 34,40 timer sammen med Japan, hvor det ugentlige timetal er 33,25. 

For vores udenlandske kolleger betyder de relativt få danske arbejdstimer, at det kan være svært at komme i kontakt med os efter kl. 16 og i sommerferien. Vil du have plus på pointkontoen hos dine udenlandske kolleger, kan du derfor roligt blive en time ekstra på kontoret.




Kilde: http://fortune.com/2015/11/11/chart-work-week-oecd/

 

Organisationsstrukturen

I Danmark har vi en meget flad organisationsstruktur i forhold til andre lande. Ansvaret for at tage beslutninger er uddelt til ledere eller grupper inden for forskellige arbejdsområder, og ofte er der plads til input fra både kolleger og medarbejdere. 

I Ukraine sker uddelegeringen af ansvar og beslutningskompetence kun i ringe grad, og de fleste tiltag kræver en forudgående tilladelse fra chefen. Derfor er sandsynligheden for, at du skal lave forretning med top-direktøren høj, og det kan være svært, da han vil forvente at skulle forhandle med sin danske kollega – direktøren, og ikke den udsendte medarbejder.

I Japan er beslutningsprocessen modsat baseret på konsensus. Sidder du til et forretningsmøde, vil du derfor ofte opleve, at antallet af fremmødte er væsentligt højere på den japanske side af bordet, fordi den japanske delegation vil omfatte repræsentanter fra mange forskellige afdelinger. Det er desuden interessant at have for øje, at anciennitet i Japan er det vigtigste forfremmelsesgrundlag. Placeringen i virksomhedsorganisationen, vil derfor være tæt knyttet til personens alder.

Den danske måde med at uddelegere ansvaret, er en god måde at give medarbejdere ansvar og vise dem tillid. Som leder kræver det dog, at du overleverer opgaver til de rigtige medarbejdere. Uddelereringen skal gå hånd i hånd med medarbejderens præferencer og kompetencer for at lykkes.

 

Please?

Det danske sprog er bestemt ikke spækket med høflighedsfraser. Vi løber hurtigt tør for pendanter til det engelske Please, det tyske Bitte og det franske S’il vous plaît. Derfor kan du nemt komme galt afsted, hvis du glemmer at tilføje den lille høflighedsfrase, når du går til møder i udlandet og beder en anden mødedeltager om en tjeneste.

 Netop på grund af de manglende høflighedsfraser, kan vi danskere komme til at fremstå som ubehøvlede, selvom det ikke er hensigten – vi mangler simpelthen sproglige standardformuleringer til at give udtryk for vores høflighed. Derfor kunne vi måske have gavn af at give høfligheden større fokus, ikke kun når vi mødes med vores udenlandske kolleger men også på interne møder. Netop på de interne møder, kniber det nemlig med at anerkende hinanden og holde en god mødekultur.

Kilde: Udenrigsministeriet