Dagsordner på 10 sekunder

Tidligere var produktionen af dagsordnerne til de op mod 200 årlige møder i kommunalbestyrelsen, politiske udvalg, direktion og chefgrupper i Ballerup Kommune en omstændelig proces, der krævede både tid og tålmodighed. Nu har dagsordenssystemet FirstAgenda Management gjort livet lettere for de seks dagsordensansvarlige i den sjællandske kommune.

“FirstAgenda Management har gjort dagsordensproduktionen langt mere effektiv. Systemet er intuitivt og nemt at bruge, og der er et fint flow i processen fra dannelse af dagsordner til publicering af referater. Samtidig kan en dagsorden dannes på 10 sekunder, hvor det tidligere kunne tage 10 minutter, fordi de enkelte punkter skulle hentes ind fra Word.”
— Jette Brøndum, Ballerup Kommune

Overblik over møder

Kommunens dagsordenssansvarlige og de medarbejdere, der skriver de enkelte dagsordenspunkter, har taget godt mod dagsordenssystemet, som er implementeret i efteråret 2013. 

”Systemet giver de dagsordensansvarlige et godt overblik over møderne, og det er en stor fordel, at alle arbejdsgange omkring dagsordensproduktionen er samlet i ét system. Systemets skabeloner, som vi selv har været med til at designe, gør det nemt at oprette dagsordenspunkter, ligesom folk er glade for, at vi modsat tidligere kan benytte flere skabeloner til den samme dagsorden,” siger Jette Brøndum.


Forrige
Forrige

FirstAgenda er det primære mødeværktøj i Landbrug & Fødevarer

Næste
Næste

Management sørger for digital mødebehandling